Dj Aarhus 2018

Sofus Forsberg

Sofus Forsberg blev født i København i 1970 og er i dag en af de største personligheder på den elektroniske scene i Danmark. Han har boet de seneste år i Berlin, hvilket har haft en tydelig indflydelse på hans lyd og virke som elektronisk musiker. Som en af de få danskere har Sofus udviklet en forkærlighed for modular-synthezisere og trommemaskiner som gør hans live sets til storslåede koncertoplevelser. For nyligt har han optrådt i Boiler Room i Berlin med bla. Florian Meindl og Naty Seres. I dag underviser han i elektronisk musik rundt omkring i landet, når ikke studiet of diverse spillejobs ude i verden optager hans tid. Sofus har tidligere udgivet sin music på Mindwaves, Atmophile Electronics og Jenka music og arbejder med mastering ind i mellem. Til sauna eventet kan i forvente et melodiøst og flydende ambient set.

links
https://soundcloud.com/sofus/sofus_wakinglife18
https://www.facebook.com/sofusforsberg/

Jakob Domino

En arbejdsstation I musikalsk udfoldelse. Jakobs historie starter som den musikinteresserede dreng og videre gennem arbejdet i pladeforretningerne Stereo Studio og HMV og naturligvis som DJ – et kald som han dyrker og mestrer. Listen af optrædener er afsindig lang og tæller alt fra Roskilde festival til SMUK Fest i Skanderborg. Jakob har pt. fast hyre som DJ på gourmet restauranten Ferdinand, men har hen over sommeren 2018, sat den musikalske stemning, på Salling’s tag-terrasse og på det nyanlagte havnebad i Aarhus. Den karismatiske herrer har historikken i orden og hans glade og imødekommende væsen har bragt ham mange venner og kontakter i musikmiljøet,- blandt andet på dansegulvet.

Links
https://soundcloud.com/jakob-domino
https://www.facebook.com/jakob.domino

Noianiz

Noianiz har igennem 2 årtier spillet vinyler for både danske og internationale publikums. Noianiz har spillet på Sonar festival i Barcelona, Midnight Sun i Norge, Fregs of nature i Tyskland og har yderligere startet Jenka music. Med en pladesamling på over 3000 vinyler spænder hans repertoire bredt, dog er han mest kendt for sin dybe passion for drum n bass. 

https://soundcloud.com/noianiz
https://www.facebook.com/noianiz/

LUNI

LUNI (Lui Rosenkrantz) har en baggrund i den akustiske musik og hans musiske karriere startede for alvor bag trommerne i bandet Sleep With All Your Friends, som bla. spillede på Roskilde Festival i 2008. 
Siden 2009 har LUNI primært fokuseret på den elektroniske musik, hvor han bla. har produceret musik for forskellige sangerinder samt lavet lydsider til film. I 2012 startede han den elektroniske natklub Double Rainbow og i 2015 startede han musikforeningen FEUM. 

https://soundcloud.com/luni_sound
https://www.facebook.com/LUNIsound/

Kasper Skov

Kasper Skov er tidligere medlem og stifter af musikkollektivet “Regelbau”, kendt rundt om i verden for deres house-fester og engegement på den elektroniske scene i Aarhus.
I dag eksisterer Regelbau udelukkende som pladeselskab. Kasper spiller en blanding af ambient og moderne klassisk, suppleret med eksperimentelle vokalensembler, spoken words og field recordings.