Det runde bord

Det Runde Bord er en forening, som udspringer af et projekt på årets Roskilde Festival, Det Runde Bord indgik som task force for Stop Spild Af Mad i samarbejde med Roskilde Festival 2014, den hidtil mest ambitiøse indsats mod madspild. Det lykkedes os at indsamle, tilberede og fordele over 27,5 tons dejlig mad af den overskudsmad der opstår på en så stor festival. Modtagerne var en bred skare af udsatte på herberg, krisecentre, væresteder, asylcentre, over hele sjælland. 27,5 tons mad er rigtigt meget mad, det svare til ca 60.000 måltider, men der er over 100 festivaller og andre store events i Danmark hver eneste år, de har så godt som allesammen et madspild, det vil vi i Det Runde Bord gerne gribe og fordele til udsatte over hele landet. Prosesen har vi på plads, alt foregår efter fødevarestyrelses regler og betingelser. Og ikke uvigtigt, så var vores mad helt gratis for modtagerstederne, takket være en masse frivillige der knoklede i over 2 uger før under og efter festivalen, og helt uundværligt var det også at vi modtog en solid støtte fra mange sider, så vores udgifter kunne holdes nede.

Vores mission er at via en tydelig indsats, ikke alene formidle en masse mad af høj kvalitet, men udgøre en samfundsmæssig tilpasning til en betydeligt mere bæredygtigt og ansvarligt civilsamfund.

Vision, at opnå innovative løsninger på madspild, social forståelse og tværfagligt samarbejde.

Formål, fremme samarbejde, inkludere resurse stærke erhvervsgrupper og personer i en socialudvikling med betydelige national økonomiske fordele, samlet om indsatser for øget omsorg og begrænset madspild.

DRB-Logo-web1200px2