Alle indlæg af Bjarne Elmstrom

Udsolgt!

Der er helt udsolgt til dette års sauna event på Refshaleøen, vi har kun et begrænset antal billetter, da der skal være plads til alle deltagere.

 

Spændende gus

Her er et udvalg af de spændende olier, som vi har fået doneret af Fischer Pure Nature, og som vore erfarne gusmestre vil bruge på sauna event 2018:

Appelsin
Lavendel
Citron
Lime
Peber
Bergamotte
Patchuli
Sandeltræ
Citronmynte
Geranium
Merian
Neaouli
Pink Grape
Lemongrass
Cajaput
Palmarose
Blodappelsin¨
Cypres

Musik på Refshaleøen

Musikforeningen FEUM kuraterer musikken, som vil blive en blanding af Aarhusianske og Københavnske artister indenfor ambient og atmosfærisk lounge.

FEUM står for Foreningen For Elektronisk Undergrundsmusik, der har til formål at højne kvaliteten af elektroniske musikevents.

FEUM sørgede også for at blande elektroniske lydelementer med de sydende varme kar og danne musikalsk baggrund for sidste års Sauna Event i Aarhus.

16-17. marts 2018 på Refshaleøen

Vinteren er kommet til Danmark og Sauna Event er igen klar med årets varmeste vinter festival på Refshaleøen.

Den 16-17. marts 2017 åbner vi dørene til en to-dages festival, hvor du kan gå i fælles sauna, opleve saunagus, Københavns bedste havneudsigt, se stjernehimlen, lytte til afdæmpet musik, bade i varme vildmarkskar eller få et koldt gys.

Sted: Minefeltet, Refshalevej,  1432 København K

Billetsalg åbner i Februar, følg vores opdateringer på www.saunaevent.dk og på facebook.com/saunaevent.dk

For spørgsmål skriv til: info@saunaevent.dk

Saunagus i “Røgsaunaen”

IMG_9729

Flemming Nielsen og Diana Mauersberger er gusmestre i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter.

Lørdag aften laver Flemming og Diana team gus i “røgsaunaen”, det store saunatelt med ca 40 pladser:

  1. ”Bjergbestigning” teamgus med Flemming og Diana
  1. ”Elektronica” teamgus med elekronisk musik fra Jean Michelle Jarre.

Flemming Nielsen blev nr.  2  ved DM i saunagus i 2012, samt fik en 3. plads i teamgus i 2007.

Diana Mauersberger blev nr. 2  i 2017, og fik  en 3. plads i 2011, en 1. plads i klassisk i 2007 og en 3. plads i teamgus sammen med Flemming i 2007.

Musik 2017 Aarhus

Sauna Event Aarhus er stolte over at kunne løfte sløret for årets musik program. Festivalen’s musik program er kurateret af den Aarhusbaserede musikforening FEUM.

FEUM står for Foreningen For Elektronisk Undergrundsmusik, der har til formål at højne kvaliteten af elektroniske musikevents i Aarhus. 

FEUM vil spille og blande elektroniske lydelementer med de sydende varme kar og danne musikalsk baggrund for årets varmeste vinterfestival – Sauna Event Aarhus

feum

Elektronisk musik, varmtvandskar og sauna gus – en særlig cocktail, der tilfredsstiller sanserne og dit indre afslapningsgen.

Sauna Event Aarhus præsentere en række af Aarhus’s prominente elektroniske musikere. Musik programmet er kurateret af FEUM og præsenterer flydende toner fra Jakob Domino, Lui og Noia Nis.

Feum-3

 

 

 

Billetsalget er åbnet

flyer

Billetten giver adgang til pladsen, alle saunaer og vildmarkskar og omklædning og bemandet garderobe, hvor tøj og værdigenstande skal opbevares.

Hele pladsen er “pengeløs”, der kan købes pengekort til brug ved køb af mad og drikkevarer på pladsen (kontant/mobilepay), egne drikkevarer må ikke medbringes.

Billetter kan køber her:  place2book.com

Kulturby 2017 byder også på Sauna Event

Træskibshavnen i Aarhus danner ramme for arrangementet den 4. november med fokus på velvære- og saunakultur i det fri.

I et samarbejde mellem Saunaevent.dk og Byens puls 2017, danner træskibshavnen ramme for en begivenhed med mange forskellige saunaer og vildmarksbade.
Samtidig er der fokus på finsk saunakultur, da Finland har 100-års jubilæum. Dette bliver fejret med deltagelse af originale finske saunatelte og en stor røgsauna, som er en del af den finske saunakulters dna.

Ved Træskibshavnen bliver der mulighed for at afprøve varmens virkning fra forskellige mobil- og teltsaunaer, brændefyrende vildmarksbade og koldtvandskar. Der vil være forskellige saunagus i løbet af dagen. Det vil også blive mulighed for en naturlig afkøling i havnen, hvor det kolde gys bliver helt autentisk.

Med fokus på samvær og velvære for kroppen, er dette arrangement en naturlig forløber for Badeanstalten Spanien’s 2017-arrangement “Verdensbadene”, som er en del af ”Byens puls 2017”. Dette arrangement løber af staben fra 5-12. november 2017, og der er fokus på fortidens, nutidens og fremtidens bade- og velvære traditioner både i og udenfor landets grænser.